Syv OPEC+-lande, anført af Saudi-Arabien og Rusland, vedtog søndag den 5. juli at hæve deres fælles olieproduktionsmål med 188.000 tønder om dagen fra august. Det skete efter en videokonference, oplyste OPEC i en erklæring. Gruppen inkluderer også Irak, Kuwait, Kasakhstan, Algeriet og Oman.
Det er fjerde måned i træk, at OPEC+ hæver kvoten. Siden konflikten med Iran brød ud, har gruppen samlet set øget sine produktionsmål med 940.000 tønder dagligt, svarende til knap én procent af den globale efterspørgsel. Formålet er gradvist at rulle de nedskæringer tilbage, som kartellet indførte i 2023 for at holde priserne oppe.
En beslutning på papiret
Afgørelsen er foreløbig mest symbolsk. Hormuzstrædet, en smal vandvej ud fra Den Persiske Golf, har siden begyndelsen af krigen med Iran været delvist lukket for olietankere. Omkring en femtedel af verdens samlede olietransport passerer normalt igennem strædet, og blokeringen har kvalt eksporten fra flere af OPEC+’s egne medlemslande. Kuwait og andre Golfproducenter var på et tidspunkt tvunget til at skære markant i produktionen på grund af angreb og blokader.
“At this stage we are basically talking about hypothetical future scenarios with the bulk of the barrels stranded,” siger Helima Croft, chef for råvaremarkeds-strategi hos RBC Capital Markets.
Den 17. juni underskrev USA’s præsident Donald Trump og Irans præsident Masoud Pezeshkian en foreløbig fredsaftale, det såkaldte Islamabad-memorandum, som bl.a. indebærer, at Iran forpligter sig til at åbne Hormuzstrædet for kommerciel skibsfart i 60 dage. Aftalen har reduceret den akutte spænding, men strædet er endnu ikke fuldt operationelt, og en endelig fredsaftale er ikke på plads. Begge parter har 60 dage til at forhandle en mere substantiel løsning.
Mærkbart ved den danske benzinstander
For danske forbrugere og virksomheder har oliekrisen i Mellemøsten allerede sat sig tydelige spor. Ifølge Dansk Industri (DI) er priserne på benzin og diesel i Danmark steget med 3-4 kroner pr. liter siden slutningen af februar, da konflikten brød ud. Inflationen i Danmark steg fra 0,7 procent i februar til 1,2 procent i marts og ventes at fortsætte opad i løbet af foråret og sommeren. DI skønner, at den samlede inflation ender på 1,7 procent i 2026.
Circle K’s brændstofdirektør Kresten Nordborg Skafte forklarede tidligere på foråret til TV 2 Nyheder, at Danmark primært påvirkes indirekte af krigen, fordi en stor del af den olie, vi anvender, stammer fra Nordsøen og Middelhavet. Alligevel presser den globale prissætning sig videre til standerne. Danske vognmænd og transportvirksomheder, som er direkte afhængige af diesel, har mærket stigningerne hårdest, og ifølge Transportmagasinet ventes presset at fortsætte i de kommende år, selv hvis fredsmægling lykkes.
“Olie- og gasmarkederne ventes at være under pres i flere år efter konflikten og blokeringen af en central transportrute,” skriver Transportmagasinet med reference til Jyllands-Posten.
OPEC+ svækket efter UAE’s exit
De Forenede Arabiske Emirater forlod OPEC med virkning fra 1. maj 2026, efter næsten seks årtiers medlemskab. Det betød, at den aftalte produktionsstigning for august er på 188.000 tønder dagligt i stedet for de 206.000, der var planlagt, inden UAE trak sig. Abu Dhabi havde i årevis været frustreret over, at OPEC’s kvoter forhindrede landet i at udnytte sine nyinvesteringer i produktionskapacitet. Med 11 tilbageværende medlemmer tegner OPEC sig fortsat for en betydelig andel af verdens råolieproduktion, men UAE’s exit er blevet beskrevet som et potentielt varsel om yderligere opløsning.
Markederne reagerer afventende. Analytikere peger på, at en reel prisnedgang ved de danske standere kræver, at Hormuzstrædet åbner permanent, og at fredsmægling holder. Ifølge DI’s prognose fra maj 2026 vil olieprisen gradvist falde mod 75 dollar pr. tønde ved udgangen af 2027, men der hersker fortsat ekstraordinær usikkerhed om forløbet.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
