Israelske styrker kastede fredag evakueringssedler ned over den sydlibanesiske by Mansouri og beordrede beboerne til øjeblikkeligt at forlade området. Ifølge libanesisk statsmedie er det første gang, en sådan ordre er udstedt, siden den seneste våbenhvile mellem Israel og Hizbollah trådte i kraft.
Israelske droner advarede om, at området udgør en ‘farezone’, og at en tilnærmelse til israelske styrker ville sætte beboerne i fare. En højtstående libanesisk militærembedsmand oplyste, at Israel for nylig har indlemmet Mansouri i den zone, som israelske tropper besætter i det sydlige Libanon.
Israelske tropper skyder mod civile og soldater
Libanesiske myndigheder oplyser, at israelske soldater håndhæver zonens nordlige grænse ved at åbne ild mod enhver, der nærmer sig, herunder civile og libanesiske soldater. Ifølge den militære embedsmand har lokale landmænd løbende bevæget sig ind og ud af Mansouri, men ingen har boet i byen.
“Israel har ingen anden mulighed end at trække sig helt tilbage fra hver en tomme af vores libanesiske land ... Israel skal trække sig ubetinget tilbage,” sagde Hizbollahs leder Naim Qassem fredag i en tv-transmitteret tale.
Samme dag meddelte den israelske hær, at den havde dræbt syv Hizbollah-medlemmer, der opererede nær sikkerhedszonen i det sydlige Libanon. Libanon har denne uge rapporteret om seks dødsfald som følge af israelske angreb.
Forhandlinger i Washington under pres
Israel og Libanon afholder i denne uge deres femte forhandlingsrunde i Washington. På bordet ligger et amerikansk forslag om, at israelske styrker overlader dele af det besatte territorium til den libanesiske hær. Hizbollah har afvist enhver form for normalisering og sagt, at ingen aftale må kompromittere Libanons suverænitet eller efterlade israelske tropper på libanesisk jord.
Begivenheden i Mansouri sætter de igangværende forhandlinger under yderligere pres. Analytikere advarer om, at hvis Israel fortsætter med at udvide eller håndhæve sin sikkerhedszone, kan Iran og Hizbollah bruge det som dokumentation for, at den regionale aftale ikke overholdes.
“Selv efter den amerikansk-iranske aftale kan Libanon-fronten stadig destabilisere det bredere forsøg på at gå fra en midlertidig pause til en holdbar løsning,” vurderer analytikere tæt på forhandlingerne.
Danmarks interesse i stabilitet i Libanon
Danmark har en direkte interesse i udviklingen. Det danske udenrigsministerium har brugt milliarder af kroner på humanitære indsatser i Libanon og nærområderne, og Danmark har tidligere bidraget med soldater til FN’s fredsbevarende styrke UNIFIL i landet. En fortsat militær optrapning truer ikke blot den skrøbelige våbenhvile, men risikerer at forværre en humanitær situation, som allerede belaster regionen og dermed også Danmarks udviklingsengagement.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
