Torsdag den 25. juni faldt prisen på Brent-råolie til cirka 72,70 dollar pr. tønde – det laveste niveau siden USA og Israel indledte angrebene på Iran den 28. februar. Prisfaldene har nu varet fire handelsdage i træk og har udvisket alle de gevinster, oliemarkedet registrerede siden krigens begyndelse. For danske forbrugere og virksomheder, der har mærket krigen direkte på benzin- og elregningerne, er nyheden en tiltrængt lettelse – om end mange eksperter advarer om, at den er skrøbelig.

Hormuzstrædet åbner langsomt igen

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste energikorridorer: Før krigen passerede omkring en femtedel af verdens daglige olie- og LNG-forsyning – flydende naturgas – igennem det smalle stræde mellem Iran og Oman. Da Iran tog effektiv kontrol over strædet under konflikten, stoppede strømmen af energi og sendte globale markeder i kaos. Nu er situationen ved at vende. Den amerikanske energiminister Chris Wright oplyste onsdag, at mindst 20 millioner tønder olie passerede strædet på et enkelt døgn – et niveau, der nærmer sig det normale.

Ifølge søfartsanalysevirksomheden Windward steg bekræftede transitterne gennem strædet med 48 procent på ét døgn til 31 fartøjer. FN’s internationale søfartsorganisation IMO rapporterede, at 57 skibe med cirka 1.100 søfolk er passeret siden den 23. juni under en særlig evakueringsplan, der skal fragte strandede fartøjer sikkert ud af strædet.

“Intet land på Jorden har ret til at opkræve betaling for brugen af internationale vandveje. Og det vil aldrig være en acceptabel betingelse i nogen aftale,” sagde den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio til Golfstaternes udenrigsministre i Bahrain.

Iran fastholder kontrollen – og et skib angribes

Trods de positive signaler fra markederne er situationen langt fra afklaret. Torsdag advarede Irans Revolutionsgarde skibe mod at benytte ruter, der ikke er koordineret med Teheran, og betegnede de nyligt annoncerede skibsruter som “uacceptable og farlige”. Kort efter meldte et fragtskib om at være blevet ramt af et projektil nær Oman ifølge det britiske søfartsagentur UKMTO. To amerikanske embedsmænd bekræftede over for Reuters, at Iran angiveligt stod bag. IMO satte omgående sin eskorteoperation på pause. Oliepriserne steg 1,9 procent i kølvandet på meldingerne.

Den foreløbige fredsaftale forpligter Iran til at tillade fri passage i strædet i 60 dage, men Teheran har antydet, at landet bagefter vil indføre gebyrer for gennemsejling. Washington og Golfstaterne afviser sådanne afgifter. Rubio besøgte Bahrain – hjemsted for den amerikanske flådes Femte Flåde – for at berolige allierede, der er skeptiske over for aftalen med Iran. Aftalen lægger op til 60 dages forhandlinger om de mest omstridte spørgsmål, herunder Irans atomprogram og inspektionsregimer.

Hvad betyder det for Danmark?

Krigen har sat dybe spor i dansk økonomi. Ifølge Dansk Industri har de stigende energipriser som følge af Hormuz-lukningen kostet dansk BNP op mod 23 mia. kr., og væksten i 2026 skønnes nu at være markant svagere end oprindeligt ventet. Energiselskabet Norlys rapporterede for få dage siden, at danske elpriser i juni var blandt de højeste siden energikrisen i 2022 – delvist på grund af konflikten i Hormuzstrædet kombineret med en europæisk hedebølge. Dansk Erhverv har advaret om, at krigen kan koste danske husholdninger op mod 3 mia. kr. ekstra om måneden i olie- og gasudgifter.

“Fredsaftalen kan være skrøbelig, og de fundamentale forhold tilsiger fortsat høje olie- og gaspriser resten af året,” vurderede Dansk Erhvervs chefanalytiker tidligere på måneden.

Eksperter fra Dansk Erhverv og analysehuset Global Risk Management understreger, at selv et prisfald ikke nødvendigvis vender tilbage til niveauerne fra starten af 2026. Ødelagt raffinaderikapacitet, nedsatte gaslagre og behovet for at genopbygge produktionen i Golfregionen vil holde et gulv under priserne. Og i modsætning til tidligere geopolitiske kriser rammer denne dansk økonomi direkte – på tankstationerne, på elregningerne og i budgetterne hos eksportvirksomhederne. Torsdag er nyheden forsigtig optimisme. Men strædet er endnu ikke åbent for alle.

Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.