Ingen bannerreklamerIngen betalingsmurIntet clickbait
søndag den 25. oktober 2026
Nyheder uden støj
Dansk udgave
Dashboard

Bybefolkning i Europa – landene rangeret

Andel i byer: alle 39 europæiske lande rangeret fra højest til lavest, med udviklingen fra året før og EU-medianen. Opdateres fra officielle kilder.

  • Nederlandene ligger øverst med 95,9 %, foran Malta (95,7 %) og Luxembourg (94,9 %).
  • I bunden ligger Moldova med 43,7 %.
  • Der er 52,2 pct.-point mellem top og bund.
  • Det midterste EU-land ligger på 70,7 %.
  • Danmark er nr. 7 af 39 med 88,8 %.
  • Alle lande ligger højere end i 2024: Bosnien-Hercegovina har flyttet sig mest (+0,6 pct.-point), Slovakiet mindst (±0,0 pct.-point).
Andel i byer, 2025, højeste først
Nr.
1Singapore100,0 %±0,0 pct.-point
12Nederlandene95,9 %+0,3 pct.-point
23Malta95,7 %±0,0 pct.-point
34Luxembourg94,9 %±0,0 pct.-point
45Island94,2 %±0,0 pct.-point
6Japan92,3 %+0,1 pct.-point
57Tyrkiet89,5 %+0,1 pct.-point
68Sverige89,1 %+0,2 pct.-point
79Danmark88,8 %+0,1 pct.-point
10Brasilien88,2 %+0,3 pct.-point
11Australien87,7 %+0,1 pct.-point
812Belgien87,7 %+0,1 pct.-point
13De Forenede Arabiske Emirater86,0 %+0,1 pct.-point
914Schweiz85,7 %+0,3 pct.-point
15Saudi-Arabien84,6 %+0,2 pct.-point
1016Norge83,6 %+0,2 pct.-point
1117Storbritannien83,3 %+0,1 pct.-point
18Canada82,9 %+0,2 pct.-point
1219Tyskland82,1 %+0,1 pct.-point
20Sydkorea81,2 %±0,0 pct.-point
1321Spanien80,5 %+0,2 pct.-point
22USA80,2 %+0,1 pct.-point
23Mexico80,0 %+0,3 pct.-point
1424Grækenland79,2 %+0,2 pct.-point
1525Frankrig78,8 %±0,0 pct.-point
1626Finland74,5 %+0,3 pct.-point
1727Bulgarien74,2 %+0,2 pct.-point
1828Tjekkiet72,9 %+0,1 pct.-point
1929Estland70,7 %±0,0 pct.-point
2030Ungarn70,7 %+0,2 pct.-point
2131Østrig69,7 %+0,2 pct.-point
2232Italien69,7 %+0,1 pct.-point
2333Ukraine69,6 %+0,1 pct.-point
2434Litauen69,1 %+0,3 pct.-point
2535Letland68,6 %+0,1 pct.-point
2636Cypern66,7 %±0,0 pct.-point
37Kina66,3 %+0,4 pct.-point
2738Montenegro65,6 %+0,1 pct.-point
2839Irland64,6 %+0,2 pct.-point
2940Nordmakedonien62,9 %+0,3 pct.-point
3041Serbien62,6 %+0,3 pct.-point
3142Portugal61,5 %+0,2 pct.-point
3243Polen60,1 %+0,1 pct.-point
44Indonesien59,4 %+0,6 pct.-point
3345Albanien58,9 %+0,3 pct.-point
3446Kroatien57,8 %+0,3 pct.-point
3547Slovenien56,0 %+0,2 pct.-point
3648Slovakiet53,2 %±0,0 pct.-point
3749Bosnien-Hercegovina52,7 %+0,6 pct.-point
3850Rumænien52,2 %±0,0 pct.-point
3951Moldova43,7 %+0,2 pct.-point
52Indien35,7 %+0,3 pct.-point

Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators.

Sammenlign to lande side om side →

Metode

Inflation, ledighed og mindsteløn kommer fra Eurostat og rangerer den seneste periode med tal for mindst 80 % af de lande, Eurostat aktuelt dækker. Landene offentliggør på forskellige dage, og en rangering af den allerseneste måned ville udelade alle, der endnu ikke har offentliggjort. Inflationen er den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP); ledigheden er den sæsonkorrigerede ledighed for 15–74-årige efter ILO's definition; mindstelønnen er den lovbestemte bruttomånedsløn i euro, som offentliggøres to gange om året. EU-tallet på disse sider er Eurostats eget, vægtet for hele unionen. Ændringskolonnen sammenligner med måneden før, for mindstelønnen med samme halvår året før. Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Island, Norge og Schweiz har ingen lovbestemt mindsteløn – lønnen aftales i overenskomster – og nævnes under tabellen i stedet for at blive rangeret. Eurostat dækker ikke alle europæiske lande og har ikke dækket Storbritannien siden 2020; de lande nævnes i stedet for at blive rangeret.

De øvrige fjorten ranglister bruger samme år for alle lande: det seneste år, højst sidste år, hvor mindst 80 % af de 52 viste lande har tal, så intet land rangeres mod et andet lands ældre tal, og IMF's fremskrivninger for indeværende år aldrig bruges. BNP, BNP pr. indbygger, realvækst, offentlig gæld og befolkning kommer fra IMF's World Economic Outlook, som revideres hvert år i april og oktober; tallene for det seneste år er delvist IMF-skøn. De offentlige renteudgifter er den andel af de samlede offentlige udgifter, der går til renter på gælden, beregnet ud fra to serier i IMF's Public Finances in Modern History – betalte renter og samlede udgifter, begge i procent af BNP – for samme land og år; en ekstra rangliste holder de samme renter op mod de offentlige indtægter – det mål, kreditvurderingsbureauerne bruger. Afdrag på selve gælden er finansiering, ikke udgifter, og tæller ikke med. Middellevetid, bybefolkning, internetbrug, landareal og CO₂-udledning pr. indbygger (uden arealanvendelse) kommer fra Verdensbankens World Development Indicators. Human Development Index udgives af FN's Udviklingsprogram og hentes fra Our World in Data. Befolkningstæthed er befolkningen delt med landarealet. Beløb er i løbende amerikanske dollar til markedskurs, ikke korrigeret for købekraft.

Den europæiske rangliste omfatter EU's 27 lande, Storbritannien, Schweiz, Norge, Island, Tyrkiet og EU's kandidatlande på Vestbalkan, Moldova og Ukraine: 39 lande. Hvor en kilde også dækker store økonomier andre steder, tilføjer en bredere visning dem til sammenligning. Ranglisterne går fra højeste til laveste tal, og det er ikke altid det bedste: førstepladsen for ledighed, offentlig gæld eller renteudgifter er det højeste niveau, ikke det laveste. EU-medianen på de årlige ranglister er tallet for det midterste EU-land, ikke et gennemsnit for hele EU.

Eurostats tal tjekkes hver dag og de årlige tal hver uge, og siderne opdateres, når et af dem ændrer sig. Eurostats, Verdensbankens og Our World in Datas tal udgives under CC BY 4.0; IMF's tal bruges under IMF's vilkår.

Kilder

Citér som: News Unlimited, “Landerangliste: Europa på 17 nøgletal”.