Ingen bannerreklamerIngen betalingsmurIntet clickbait
søndag den 25. oktober 2026
Nyheder uden støj
Dansk udgave
Dashboard

Internetbrug i Europa – landene rangeret

Internetbrug: alle 39 europæiske lande rangeret fra højest til lavest, med udviklingen fra året før og EU-medianen. Opdateres fra officielle kilder.

  • Danmark ligger øverst med 99,8 %, foran Norge (99,0 %) og Luxembourg (98,8 %).
  • I bunden ligger Moldova med 77,4 %.
  • Der er 22,4 pct.-point mellem top og bund.
  • Det midterste EU-land ligger på 92,2 %.
  • Danmark er nr. 1 af 39 med 99,8 %.
  • Siden 2023 er Nordmakedonien steget mest (fra 88,5 % til 93,6 %), og Cypern faldet mest (fra 91,2 % til 89,6 %).
Internetbrug, 2024, højeste først
Nr.
1Saudi-Arabien100,0 %±0,0 pct.-point
2De Forenede Arabiske Emirater100,0 %±0,0 pct.-point
13Danmark99,8 %+1,0 pct.-point
24Norge99,0 %±0,0 pct.-point
35Luxembourg98,8 %−0,6 pct.-point
46Island98,2 %+0,3 pct.-point
7Sydkorea97,9 %+0,5 pct.-point
58Schweiz97,3 %±0,0 pct.-point
69Irland97,2 %+0,3 pct.-point
710Nederlandene97,0 %±0,0 pct.-point
11Australien96,1 %±0,0 pct.-point
812Belgien95,8 %+1,1 pct.-point
913Spanien95,8 %+0,3 pct.-point
1014Sverige95,5 %−0,2 pct.-point
1115Storbritannien95,5 %±0,0 pct.-point
1216Østrig94,9 %−0,4 pct.-point
17USA94,7 %+1,2 pct.-point
18Singapore94,4 %+0,1 pct.-point
19Canada94,4 %+0,2 pct.-point
1320Malta93,9 %+1,8 pct.-point
1421Ungarn93,8 %+2,3 pct.-point
1522Finland93,7 %+0,2 pct.-point
1623Nordmakedonien93,6 %+5,1 pct.-point
1724Tyskland93,5 %+1,0 pct.-point
1825Letland92,7 %+0,5 pct.-point
1926Estland92,2 %−0,9 pct.-point
27Kina92,0 %+1,4 pct.-point
2028Rumænien91,3 %+2,1 pct.-point
2129Slovenien90,8 %+0,4 pct.-point
2230Slovakiet89,8 %+2,6 pct.-point
2331Cypern89,6 %−1,6 pct.-point
2432Italien89,2 %+2,2 pct.-point
2533Litauen89,2 %+0,7 pct.-point
2634Montenegro88,9 %+0,3 pct.-point
2735Frankrig88,7 %+1,8 pct.-point
2836Polen88,6 %+2,2 pct.-point
2937Portugal88,5 %+2,7 pct.-point
3038Serbien87,7 %+2,3 pct.-point
3139Tjekkiet87,7 %+1,7 pct.-point
3240Tyrkiet87,3 %+1,3 pct.-point
3341Grækenland86,3 %+1,3 pct.-point
3442Bosnien-Hercegovina86,1 %+2,7 pct.-point
3543Albanien85,9 %+2,7 pct.-point
44Japan85,5 %+0,5 pct.-point
45Brasilien84,5 %+0,3 pct.-point
3646Kroatien83,6 %+0,4 pct.-point
47Mexico83,1 %+1,9 pct.-point
3748Ukraine82,5 %+0,9 pct.-point
3849Bulgarien82,4 %+2,0 pct.-point
3950Moldova77,4 %+0,9 pct.-point
51Indonesien72,8 %+3,6 pct.-point
52Indien64,9 %+4,7 pct.-point

Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators.

Sammenlign to lande side om side →

Metode

Inflation, ledighed og mindsteløn kommer fra Eurostat og rangerer den seneste periode med tal for mindst 80 % af de lande, Eurostat aktuelt dækker. Landene offentliggør på forskellige dage, og en rangering af den allerseneste måned ville udelade alle, der endnu ikke har offentliggjort. Inflationen er den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP); ledigheden er den sæsonkorrigerede ledighed for 15–74-årige efter ILO's definition; mindstelønnen er den lovbestemte bruttomånedsløn i euro, som offentliggøres to gange om året. EU-tallet på disse sider er Eurostats eget, vægtet for hele unionen. Ændringskolonnen sammenligner med måneden før, for mindstelønnen med samme halvår året før. Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Island, Norge og Schweiz har ingen lovbestemt mindsteløn – lønnen aftales i overenskomster – og nævnes under tabellen i stedet for at blive rangeret. Eurostat dækker ikke alle europæiske lande og har ikke dækket Storbritannien siden 2020; de lande nævnes i stedet for at blive rangeret.

De øvrige fjorten ranglister bruger samme år for alle lande: det seneste år, højst sidste år, hvor mindst 80 % af de 52 viste lande har tal, så intet land rangeres mod et andet lands ældre tal, og IMF's fremskrivninger for indeværende år aldrig bruges. BNP, BNP pr. indbygger, realvækst, offentlig gæld og befolkning kommer fra IMF's World Economic Outlook, som revideres hvert år i april og oktober; tallene for det seneste år er delvist IMF-skøn. De offentlige renteudgifter er den andel af de samlede offentlige udgifter, der går til renter på gælden, beregnet ud fra to serier i IMF's Public Finances in Modern History – betalte renter og samlede udgifter, begge i procent af BNP – for samme land og år; en ekstra rangliste holder de samme renter op mod de offentlige indtægter – det mål, kreditvurderingsbureauerne bruger. Afdrag på selve gælden er finansiering, ikke udgifter, og tæller ikke med. Middellevetid, bybefolkning, internetbrug, landareal og CO₂-udledning pr. indbygger (uden arealanvendelse) kommer fra Verdensbankens World Development Indicators. Human Development Index udgives af FN's Udviklingsprogram og hentes fra Our World in Data. Befolkningstæthed er befolkningen delt med landarealet. Beløb er i løbende amerikanske dollar til markedskurs, ikke korrigeret for købekraft.

Den europæiske rangliste omfatter EU's 27 lande, Storbritannien, Schweiz, Norge, Island, Tyrkiet og EU's kandidatlande på Vestbalkan, Moldova og Ukraine: 39 lande. Hvor en kilde også dækker store økonomier andre steder, tilføjer en bredere visning dem til sammenligning. Ranglisterne går fra højeste til laveste tal, og det er ikke altid det bedste: førstepladsen for ledighed, offentlig gæld eller renteudgifter er det højeste niveau, ikke det laveste. EU-medianen på de årlige ranglister er tallet for det midterste EU-land, ikke et gennemsnit for hele EU.

Eurostats tal tjekkes hver dag og de årlige tal hver uge, og siderne opdateres, når et af dem ændrer sig. Eurostats, Verdensbankens og Our World in Datas tal udgives under CC BY 4.0; IMF's tal bruges under IMF's vilkår.

Kilder

Citér som: News Unlimited, “Landerangliste: Europa på 17 nøgletal”.