Det lettiske flyselskab airBaltic har indgivet en begæring om konkursbeskyttelse efter det amerikanske regelsæt Chapter 11 ved den amerikanske konkursdomstol for det sydlige distrikt i New York. Det skete mandag den 14. september 2026, ifølge Reuters. Begæringen omfatter også de to datterselskaber AirBaltic Training og Baltijas Kravu Centrs, selskabets fragtcenter.
Chapter 11 er en amerikansk konkursordning, der giver virksomheder mulighed for at fortsætte driften under domstolens tilsyn, mens de forhandler en ny gældsstruktur med kreditorer. Metoden er tidligere brugt af blandt andre det skandinaviske flyselskab SAS.
Ny finansiering skal holde flyene i luften
airBaltic har sikret sig et tilsagn om såkaldt DIP-finansiering (debtor-in-possession) på 350 millioner euro, svarende til omkring 404-406 millioner dollar, som skal finansiere driften under processen. Finansieringen skal dog stadig godkendes af domstolen og kommer fra en gruppe långivere, herunder Strategic Value Partners, Barclays, Hayfin Capital Management, Morgan Stanley og Oaktree Capital Management. Lånet har en rente på den amerikanske referencerente SOFR plus 8 procentpoint, hvilket i praksis svarer til omkring 12 procent ved de nuværende rentesatser.
Ifølge Air Data News havde airBaltic bare dage forinden forsøgt at skaffe en overgangsfinansiering på 257 millioner euro til en rente på 25 procent, hvilket understreger, hvor presset selskabets likviditet har været.
Vores fokus er på fortsat at drive flyselskabet, samtidig med at vi gennemfører ændringerne i vores nye forretningsplan.
Det siger airBaltics administrerende direktør, Erno Hildén, ifølge Aviation Week. Han understreger, at kunderne ikke skal mærke noget til processen: “For vores passagerer fortsætter driften som normalt. Vi flyver, sælger billetter og planlægger vores fremtidige ruteplan,” siger han.
Staten som storaktionær
Den lettiske stat ejer 88,37 procent af airBaltic, mens tyske Lufthansa Group har en ejerandel på 10 procent, som blev erhvervet i 2025 som led i et tættere strategisk samarbejde. Selskabets ledelse og bestyrelse fortsætter uændret under restruktureringen, som forventes afsluttet omkring juni 2027.
airBaltic har op til 25.000 kreditorer, hvoraf det største enkeltkrav lyder på 66,5 millioner dollar, ifølge Baltic News Network. Selskabet, der har hovedsæde i Mārupe uden for Riga og blev grundlagt i 1995, driver verdens største flåde af samme flytype, med 55 fly af typen Airbus A220.
Underskud trods flere passagerer
I 2025 havde airBaltic en omsætning på 779,3 millioner euro, en stigning på 4,2 procent i forhold til året før, men et nettounderskud på 44,3 millioner euro. Selskabet fløj 5,2 millioner passagerer, en stigning på 1 procent. I første kvartal af 2026 voksede underskuddet til 70 millioner euro.
Ifølge de indsamlede oplysninger er selskabet blevet presset af svag likviditet, højere brændstofpriser i kølvandet på spændingerne i Mellemøsten, eftervirkninger af pandemien, forstyrrelser fra krigen i Ukraine samt langvarige tekniske problemer med Pratt & Whitney-motorer af typen geared turbofan, som anvendes i en del af flyflåden i branchen.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
