Store virksomheder i euroområdet forbereder sig på hårdere forhandlinger om løn. Det viser ECB’s kvartalsvise rundspørge blandt store selskaber, offentliggjort fredag den 30. oktober 2026. Hele 40 procent af de adspurgte venter eller ser en risiko for højere lønkrav, hvilket er en fordobling i forhold til 20 procent i juli, skriver Reuters.
Baggrunden er en stigning i leveomkostningerne, som ifølge undersøgelsen kan føres tilbage til krigen i Iran. Trods det ventes den samlede lønvækst stadig at falde, fra 3,2 procent sidste år til 3,0 procent i år og 2,9 procent næste år. Men afmatningen sker nu mere gradvist end forudset i den forrige rundspørge.
Svært at sende regningen videre
Mange virksomheder kæmper med at overvælte de stigende omkostninger på kunderne. Omkring 90 procent af de forbrugervendte selskaber svarer, at de kun delvist eller i begrænset omfang kan hæve priserne, mens mindre end halvdelen af virksomheder, der sælger til andre virksomheder, oplever samme problem.
Samlet set venter virksomhederne, at prisvæksten på deres varer vil aftage lidt i de kommende måneder. Men mange regner også med, at omkostningspresset fortsætter ind i næste år, blandt andet fordi prissikringer udløber, landbrugspriserne stiger, og tidligere prisstigninger stadig arbejder sig gennem forsyningskæderne.
Investeringer deler sig i to spor
Undersøgelsen tegner et billede af en europæisk økonomi i to hastigheder. Investeringerne koncentreres i stigende grad om kunstig intelligens, skyløsninger, datacentre, forsvar og elektrificering, drevet af stærk efterspørgsel fra det offentlige og sundhedssektoren. Det gavner især software-, ingeniør- og vedvarende energi-virksomheder.
Uden for disse vækstområder er aktiviteten mere afdæmpet. Handelsbeskyttelse har hjulpet stålproducenter, men selskaber inden for kemi, fødevarer og tekstil skærer ned på investeringerne på grund af høje omkostninger, svag efterspørgsel, udenlandsk konkurrence og stigende politisk usikkerhed.
Lagarde: Endnu ingen anden runde-effekter
Rundspørgen kom dagen efter, at ECB torsdag den 29. oktober holdt renten i ro, men samtidig signalerede, at man havde drøftet, om en renteforhøjelse kunne være nødvendig. Samme dag meddelte ECB-formand Christine Lagarde, at hun træder tilbage før tid.
Vi ser nogle indirekte effekter, men vi ser bestemt ikke anden runde-effekter, sagde Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank.
Og det er noget, vi skal være meget opmærksomme på, tilføjede Lagarde.
ECB’s egen lønindikator, der bygger på allerede indgåede overenskomster, peger foreløbig på en lønvækst på omkring 2,7 procent frem mod 2027, et niveau der ligger under virksomhedernes egne forventninger.
Artiklen er researchet og skrevet med hjælp fra AI og gennemgået af Lasse Pedersen før udgivelse. Sådan bruger vi AI
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
