Det amerikanske AI-selskab Anthropic præsenterede den 30. juni Claude Science under et lukket arrangement i San Francisco med pharma-direktører, biotech-iværksættere og forskere. Platformen er beskrevet som selskabets hidtil mest ambitiøse satsning inden for videnskab, og den er nu tilgængelig i beta for betalende Claude-brugere.
Én arbejdsplads i stedet for et dusin værktøjer
Hverdagen i et forskningslaboratorium er præget af fragmentering. En forsker hopper typisk mellem PubMed til litteratursøgning, Jupyter til kodeudvikling, R til statistik og særskilte terminalvinduer til beregningsklynger. Claude Science forsøger at samle det hele. Platformen forbinder over 60 videnskabelige databaser og leveres med færdigkonfigurerede værktøjssæt til fagområder som genomik, proteomik, strukturbiologi og kemi.
Systemet bygger på en koordinerende AI-agent, der fungerer som projektleder og kan uddelegere opgaver til specialiserede underagenter. En separat reviewagent gennemgår løbende citater og beregninger og markerer fejl, inden resultaterne bruges videre. Det er en vigtig funktion: AI-assisteret skrivning har i stigende grad ført til fabrikerede kildehenvisninger i videnskabelige artikler, og Claude Science forsøger direkte at modvirke det problem.
“Det er vores mission at udvikle AI, der tjener menneskehedens langsigtede velfærd, og vi mener, at den klart største mulighed for det ligger i livsvidenskaberne,” sagde Eric Kauderer-Abrams, Anthropics chef for livsvidenskab, til MIT Technology Review.
Ikke en ny model, men en ny arbejdsform
Anthropic understreger, at Claude Science ikke er en ny eller mere specialiseret AI-model. Platformen kører på de allerede eksisterende Claude-modeller, herunder Claude Opus 4.8, uden særlig adgangsbegrænsning. Det adskiller sig fra konkurrenten OpenAIs tilgang: I april lancerede OpenAI GPT-Rosalind, en model finjusteret specifikt til biologisk ræsonnering. TechCrunch bemærker, at valget af tilgang ikke kun handler om teknisk strategi, men også om, hvem der får adgang, og hvor hurtigt.
For danske forskere og universiteter som DTU, KU og Aarhus Universitet, der alle arbejder aktivt med AI-integration i laboratorier og uddannelse, kan platformen være relevant at følge nøje. Pionercentret for Kunstig Intelligens, der har base på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og involverer DTU, ITU, AAU og AU, har netop biovidenskab og sundhed som kernefokusområder. Ansøgningsvinduet for Anthropics støttepulje på op til 30.000 dollars per projekt lukker den 15. juli 2026.
Et symbolsk tegn på styrkeforhold i sektoren
Lanceringen af Claude Science falder kun dage efter en bemærkelsesværdig personaleændring i branchen. John Jumper, der vandt Nobelprisen i kemi i 2024 for sit arbejde med proteinstukturmodellen AlphaFold hos Google DeepMind, meddelte i juni, at han skifter til Anthropic. AlphaFold har kortlagt over 200 millioner proteinstrukturer og betragtes som et af de mest betydningsfulde gennembrud inden for AI-drevet biologi nogensinde.
“Efter næsten ni år har jeg besluttet at forlade Google DeepMind og slutte mig til Anthropic,” skrev Jumper i et opslag på X.
Ifølge MIT Technology Review signalerer Anthropics beslutning om at løfte Claude Science til samme produktniveau som Claude Code og Claude Cowork, at selskabet betragter videnskabelige anvendelser som centralt for sin fremtid, ikke som en nichesatsning. Reuters rapporterer desuden, at Anthropic planlægger at bruge platformen i egne prækliniske forskningsprogrammer med fokus på sjældne og forsømte sygdomme. Det er en ambition, der rækker ud over blot at sælge et softwareværktøj.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
