Hvad er hemmeligheden bag et langt liv? Det spørgsmål har optaget videnskaben i årtier – og nu forsøger brasilianske forskere at finde svaret i blodet hos tre søstre fra Rio de Janeiro. Levita de Deus Nunes er 109 år, Zoraide de Deus Mota er 104, og Zulina de Deus Nunes er 103. Tilsammen er de 316 år gamle, og denne måned blev de af Guinness World Records anerkendt som verdens ældste levende søskendetrio.
Det er DNA Longevo-projektet ved Universitetet i São Paulo, ledet af forsker Mayana Zatz, der nu har taget søstrene ind i sin undersøgelse. Projektet kortlægger de biologiske faktorer bag aldring ved at analysere det genomiske, molekylære og cellulære profil hos brasilianere, der har nået de højeste aldre i god form – og sammenligner dem med jævnaldrende, der har udviklet skrøbelighed, kognitiv svækkelse eller kroniske sygdomme.
Generne i fokus – men fællesskabet tæller også
Forskerne bag projektet mener, at arvelige faktorer sandsynligvis spiller en større rolle end miljøpåvirkninger, når det gælder om at bevare helbred og funktionsevne i meget høj alder. Målet er konkret at identificere beskyttende gener, der holder hjerte, muskler og kognitive funktioner skadefri længere end normalt. “Gennem DNA-testning leder vi efter beskyttende gener, og vi ved, der er flere af dem,” har Zatz udtalt ifølge Reuters.
“Når søstre når den alder, er der tydeligvis en stærk genetisk komponent. Men fordi de bor tæt på hinanden, har de også et støttenetværk. Der er bestemt også et fællesskabsaspekt.” – Ben Meyers, adm. direktør for LongeviQuest
Søstrene selv peger på en sund kost og et aktivt liv som forklaringen. Zulina husker en barndom med svømning og fiskeri i floderne. De tre kvinder har ellers levet ret ordinære liv: Zoraide arbejdede som sygeplejerske og opfostrede fem børn, Zulina var hjemmegående mor til seks, og Levita arbejdede som håndværker og siden på et tv-netværk.
Også dansk forskning søger svar på aldringens mysterium
Spørgsmålene, der stilles i São Paulo, er de samme som dem, forskere herhjemme arbejder med. Ved Syddansk Universitet forsker man i, hvilke genetiske og miljømæssige faktorer der påvirker danskernes helbred, aldring og livslængde – og om stigende levetid rent faktisk giver flere gode leveår, eller blot flere år med sygdom og afhængighed. Danmark har i de seneste 170 år oplevet en markant stigning i middellevetiden, og en stadig større andel af befolkningen når de allerhøjeste aldre.
“Målet med aldringsforskningen er at identificere genetiske og miljømæssige faktorer, der indvirker på vores helbred, aldring og livslængde.” – Syddansk Universitet
Det brasilianske projekt sigter mod at inkludere 500 hundredårige, før der kan drages mere definitive konklusioner. Brasiliens særligt mangfoldige befolkning – genetisk set et resultat af århundrede med indvandring fra fire kontinenter – giver forskerne adgang til millioner af genetiske varianter, som ikke findes i standarddatabaser. Det gør landet til et unikt laboratorium for forståelsen af, hvad der sker i kroppen, når et menneske ikke blot bliver gammelt, men forbliver funktionsdygtigt og mentalt skærpt langt ind i sit hundrede år.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
