Tysklands største fagforening, IG Metall, indledte ved midnat søndag den 1. november advarselsstrejker hos virksomheder i metal- og elektroindustrien. Det sker, efter at arbejdsgivernes fredspligt i overenskomstforhandlingerne udløb uden en aftale, skriver Reuters.
Konflikten omfatter omkring 3,7 millioner ansatte og handler om, hvor meget lønningerne skal stige i en periode, hvor den tyske industri, og særligt bilsektoren, er under hårdt pres.
Stor afstand mellem kravene
IG Metall fremsatte den 23. september krav om en lønstigning på 5 procent. Forhandlingerne startede den 7. oktober, og den 27. oktober kom arbejdsgiverorganisationen Gesamtmetall med sit første tilbud: en engangsbetaling svarende til cirka 1 procent af den gennemsnitlige årsløn i branchen, udbetalt i juli 2027, samt en permanent lønstigning på 1,3 procent, der først skal træde i kraft i juli 2028.
IG Metall afviste tilbuddet som et reelt lønfald, når man tager inflationen med i regningen, og meldte kort efter ud, at advarselsstrejker ville starte søndag. Arbejdsgiverne begrunder deres tilbud med svag produktion, høje omkostninger og international konkurrence, især i bilindustrien. De har desuden foreslået et nyt værktøj på virksomhedsniveau, der skal sikre investeringer, produktion og arbejdspladser, men det afviser fagforeningen som utilstrækkeligt.
Strejker flere steder i Tyskland
Den første aktion fandt sted på Thyssenkrupp Rasselstein i Andernach, hvor omkring 300 ansatte forlod nattevagten og demonstrerede. Siden fulgte strejker hos RF 360 Europe/Qualcomm i München og aluminiumsstøberiet KSM Castings i Hildesheim, og en protest er planlagt i Bielefeld.
Midnatsstrejken hos Thyssenkrupp Rasselstein er blot optakten til en stor bølge af arbejdskampe, siger Jörg Köhlinger, regional leder i IG Metall.
IG Metalls formand, Christiane Benner, har beskrevet medlemmernes reaktion på arbejdsgivernes tilbud som “uforståelse og vrede”. Ud over lønkravet stiller fagforeningen også krav om jobsikkerhed som en del af den samlede aftale.
Advarselsstrejker er korte, varslede arbejdsnedlæggelser, som tyske fagforeninger bruger som pressionsmiddel, mens overenskomstforhandlingerne stadig pågår. De er ikke en egentlig storkonflikt, men signalerer ifølge IG Metall, at større aktioner kan følge, hvis parterne ikke når hinanden i de kommende forhandlingsrunder.
Artiklen er researchet og skrevet med hjælp fra AI og gennemgået af Lasse Pedersen før udgivelse. Sådan bruger vi AI
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
