Australiens Institut for Havforskning, AIMS, har offentliggjort sin seneste årlige tilstandsrapport for Great Barrier Reef, og den indeholder en sjælden god nyhed: koraldækket er steget i to af revets tre hovedregioner efter flere år med tilbagegang.
I den nordlige del af revet, mellem Kap York og Cooktown, er koraldækket steget fra omkring 30 procent i 2025 til 35,1 procent i 2026, svarende til en relativ stigning på 16,7 procent. I den centrale region, fra Cooktown til Proserpine, er dækket steget fra cirka 28,6 til 31,6 procent, en fremgang, som dog ligger inden for undersøgelsens statistiske usikkerhed. Den sydlige region ligger nogenlunde stabilt omkring 26,4 procent.
En sen monsun gav revet et pusterum
Ifølge AIMS skyldes bedringen især en usædvanligt sen monsunsæson i begyndelsen af 2026, som bragte mere skydække og køligere havvand. Det menes at have begrænset, hvor alvorlig og udbredt den årlige koralblegning blev, selvom havtemperaturerne stadig lå over det langsigtede gennemsnit.
“Vi så ikke en gentagelse af masseblegningen fra 2024 og 2025, eller af de alvorlige skader fra 2024-hændelsen. Blegningshændelser varierer markant og fører ikke altid til koraldød. Det afhænger af varmestressens intensitet og varighed,” siger Dr. Mike Emslie, leder af AIMS’ langtidsovervågningsprogram.
Af de undersøgte rev oplevede 16 procent et fald i koraldække, 56 procent var uændrede, mens 28 procent viste fremgang. Fremgangen tilskrives primært rev domineret af hurtigtvoksende Acropora-koraller, der kan genopbygges relativt hurtigt efter skader.
Skrøbelig fremgang under fortsat pres
Netop Acropora-korallernes hurtige vækst gør dem også sårbare. “Revene med høje niveauer af Acropora befinder sig nu i en meget sårbar tilstand. Det, der ligner fuld genopretning på disse rev, kan vendes på bare et år,” siger Mike Emslie.
Revet blev i perioden også ramt af to tropiske cykloner, heriblandt den kraftige kategori 5-cyklon Narelle, der ramte den nordlige region i marts 2026. De fleste målinger var dog gennemført, inden cyklonen slog til. Samtidig peger forskerne på en stigning i antallet af tornekroneøsters, en søstjerneart der æder koraller, i den nordlige region. Det kan være starten på en femte registrerede bestandseksplosion siden 1960’erne.
Dr. Cheryl Beeden fra AIMS understreger, at det varme vand, som tidligere har ramt revet, lige nu primært ligger i den anden ende af Stillehavet. “Selvom temperaturerne stadig ligger over det meget langsigtede gennemsnit, er de ikke på et niveau, hvor vi ser nogen særlig temperaturdrevet stress på Great Barrier Reef lige nu,” siger hun. En ventet El Niño-hændelse skaber dog usikkerhed om, hvorvidt fremgangen kan fortsætte.
“Vi har set koraldække svinge mellem rekordlave og rekordhøje niveauer på relativt kort tid, hvor sådanne udsving tidligere var moderate,” siger Mike Emslie.
Dr. Bing Lin fra University of Sydneys forskningscenter Thriving Oceans Research Hub peger på, at udsvingene bør ses i en bredere sammenhæng. “Havbølger og masseblegning bliver hyppigere, hvilket betyder, at enhver genopretning, vi ser, sker i et stadig mere fjendtligt miljø,” siger han. “Så ja, dele af revet kommer sig, men det sker under pres og med stadig mindre tid til at gøre det, før den næste belastning rammer.”
Revet har nu oplevet seks masseblegningshændelser siden 2016, et fænomen der ifølge forskerne var ekstremt sjældent før 1990’erne. En efterfølgende faktatjek fra nyhedsbureauet AFP har advaret mod opslag på sociale medier, der har fremstillet de nye tal som bevis for, at revet er reddet. Ifølge AIMS-forsker Dr. Manuel Gonzalez Rivero afhænger revets fremtid i sidste ende af globale klimaindsatser: “Mere ambitiøse reduktioner i de globale drivhusgasudledninger giver et mere positivt fremtidsbillede for koralrev, kombineret med effektiv håndtering af lokale belastninger.”
Artiklen er researchet og skrevet med hjælp fra AI og gennemgået af Lasse Pedersen før udgivelse. Sådan bruger vi AI
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
